Mikroskopiske tekststumper
Ovennævnte diskussion er selvfølgelig særdeles vigtig, men ofte overses et vigtigt element i diskussionen af brugervenlighed: De sproglige formuleringer på hjemmesiden. Jeg har efterhånden deltaget som webdesigner i en del projekter i biblioteksverdenen og i det private erhvervsliv. I den forbindelse er det også blevet min opgave at rette, foreslå og formulere tekst, der er af kortere karakter, som altså ikke er artikler eller tekster af lignende omfang. Hvis man lægger mærke til det, er der nemlig et utal af tekster, som ikke er deciderede artikler. Tænk over det: Tekster på knapper, menulinier, copyrightlinier, hjælpetekster, overskrifter i brugerfladen, dropdownlister, links, formularer, alternativtekster til billeder og meget andet. Alle disse små tekster fylder godt op i brugergrænsefladen, og til tider kan de faktisk udgøre den overvejende del af en hjemmeside. Hvis man har at gøre med en søgemaskine eller et andet netsted, der indeholder en stor del navigation, er det faktisk af stor betydning, hvordan disse tekster udformes.

Tekstforfatterens arbejde
Problemet i et typisk webprojekt er, at der er deltagere, der er vant til at levere tekstressourcer, f.eks. faglige artikler, manualer, nyheder og guides. Tekstforfatterne i denne sammenhæng tænker ikke i "brugerflader" men snarere i "indhold". Og det er meget forståeligt - det er normalt ikke en tekstforfatters job at skrive tekster til små knapper og lignende elementer.

Webdesignerens (ekstra) opgave Resultatet er, at webdesigneren i sit arbejde med brugergrænsefladen sidder tilbage med en del "huller" og derfor lægger mere eller mindre velovervejede tekster ind på sidens elementer, hvor han finder det nødvendigt. Jeg mener at have observeret sådanne til tider meget uovervejede småtekster overleve på flere ellers højest professionelt udarbejdede hjemmesider, formentlig fordi projektdeltagerne koncentrerer sig om andre ting, og efterhånden ikke tænker over problemet.

Min opgave er derfor i mange projekter blevet, udover at være webdesigner, at være sproglig vagthund, der kan forfatte eller rette disse små tekster. Således er webdesigneren altså pludselig også blevet, hvad jeg vil kalde "mikrotekstforfatter".

Eksempler!
Nu er det er altid taknemmeligt at kritisere andres sproglige fejlagtigheder, hvorfor jeg i stedet vil komme med et par illustrerende eksempler fra mit arbejde med en søgemaskine med navnet BibHit. Her var min opgave i begyndelsen den traditionelle webdesigners, men snart skulle det vise sig, at jeg også kom til at fungere som mikrotekstforfatter.

For mange lange ord fordærver forståelsen
Første udfordring var en ultrakort beskrivelse, der kan give førstegangsbesøgende en ide om søgemaskinens funktion. Her var arbejdstitlen oprindeligt "en database af kvalitetsvurderede internetressourcer". Selvom titlen er kortfattet (kun 5 ord), er det tvivlsomt, at brugere læser eller forstår teksten, da ordene "kvalitetsvurderede" og "internetressourcer" måske giver stor mening for projektdeltagerne, men er alt for indviklede og lange for den almindelige bruger. Den (måske indholdsmættede) titel bliver til en tåget sky for brugeren. I stedet blev undertitlen, der nu identificerer søgemaskinen, kort og godt "Bibliotekernes supersøger". For indviede i projektet virkede det måske som et tab af præcision, men brugerne kan nu bedre og hurtigt associere søgemaskinen som tilhørende biblioteket og indeholdende kvalitetsressourcer. Budskabet når på denne måde alligevel frem, og brugervenligheden er blevet løftet et lille trin ved hjælp af en anden sproglig konstruktion.

Hvaffor en ring?
Et eksempel på en mikrotekst der var uhensigtsmæssig på trods af sin kortfattethed, var en hjælpetekst under søgefeltet: "Trunkering med * eller ?".

For bibliotekarer giver denne tekst fuldstændig mening, men den almindelige bruger sidder tilbage med spørgsmålet "hvaffor en ring? en trunke-ring? Ingen idé om, hvad dét er". Et fagord som trunkering [at trunkere], må nødvendigvis formuleres om, så andre brugere end bibliotekarer forstår meningen. Resultatet blev ganske enkelt " Skriver du 'hans?' indgår 'Hans' og 'Hansen' i søgningen".

Der var ingen idé i at oversætte fremmedordet, her blev løsningen altså et eksempel i stedet for en generel retningslinie.

Kringlede funktioner vil have kringlede formuleringer
Det sidste eksempel jeg vil give, illustrerer, at det ikke altid er nok blot at omformulere en tekst. Til tider kan en funktionalitet være så kompliceret, at den skal tænkes helt om. I dette tilfælde var det ønsket om at benytte sig af booleske operatorer i søgefladen, altså muligheden for at forfine sin søgning ved at kombinere søgeord med AND, NOT og OR. Ofte ses dette løst med dropdownlister før et indtastningsfelt, hvor man kan vælge operatoren.

Så langt så godt. Problemet er blot, at kun ganske få brugere faktisk forstår hvad AND, NOT og OR betyder i sig selv eller for søgeresultatet. Det er stort set umuligt at forklare operatorerne for almindelige brugere, og dét betyder nedsat brugervenlighed, når funktionen misforstås af brugeren. F.eks. opfattes OR ofte af betydningen "kun et af ordene må være i søgeresultatet", selvom meningen faktisk er "begge ord må være i søgeresultatet, men kun ét er nødvendigt". Løsningen var simpelthen at fastlægge, at AND bliver lagt som standard mellem søgeordene i søgefeltet. Som en lille hjælpetekst tilføjede vi "Gør din søgning mere præcis ved at bruge mere end et ord. F.eks. akvariefisk guppier."

Teksten udtrykker AND's funktionalitet til fulde. For hardcore-bibliotekarerne er de boolske operatorer flyttet til en avanceret søgeflade, så det er muligt at benytte sig af denne funktionalitet, hvis man gør noget aktivt for at finde frem til den.

Brugervenligt webdesign er altså også brugervenlige mikrotekster
Som antydet er grænsen mellem det at forfatte mikrotekster og webdesign meget flydende. De sproglige konstruktioner kan afhjælpe nogle problemer alene, men andre gange er det kombinationen af den rigtige tekst og placeringen af funktionen, der giver det heldige resultat. I mit arbejde med BibHit var der mange eksempler på tekster, der blev forbedret ved bearbejdning og nytænkning. Ligesom det har været tilfældet i andre projekter. Der er meget mere at sige om brugervenlighed og formulering af mikrotekster. Her har jeg blot åbnet op for dette - efter min mening meget vigtige - aspekt af brugervenligt webdesign.

Har du kommentarer eller spørgsmål til min artikel, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Denne artikel er også publiceret på userlab.net.