Brug af fokusgrupper til at få viden om forbrugeres kendskab, opfattelse og oplevelse af et mærke eller et produkt er meget udbredt i reklamebranchen. I udviklingen af websites og softwareprodukter er det nødvendigt at få inddraget kommende brugere, så man er sikker på, at de kan benytte systemet. Logisk nok bliver fokusgrupper således ofte (ikke mindst i reklamebranchen) benyttet til at teste "brugervenligheden" af IT-produktet.

Fokusgruppers berettigelse
Lad os først se på, hvor fokusgrupper har sin oprindelige berettigelse, og hvorfor fokusgrupper er blevet en anerkendt metode i bl.a. reklame- og marketingsbranchen.
    Inden man sender et nyt produkt på markedet eller lancerer en reklame for sin virksomhed, er det selvfølgeligt, at man gerne vil have kendskab til, om det vil blive modtaget positivt af forbrugerne. For at vide sig nogenlunde sikker, samler man derfor grupper bestående af 6 til 12 personer, der præsenteres for produktet eller reklamefilmen. Herefter diskuterer gruppen spørgsmål om, hvordan man oplevede budskabet, hvilken følelse reklamen eller produktet frembragte etc. Gruppen kan også diskutere, hvordan produktet alternativt kunne udformes eller hvilke potentielle muligheder, der kan ligge i det. Ideen er, at gruppedynamikken bevirker, at individerne i gruppen bliver gensidigt inspireret, hvorved ideer og synspunkter, der ikke kan afdækkes i et individuelt interview, dukker op. En fokusgruppe er ideel til f.eks. at finde ud af, hvorfor en gruppe forbrugere foretrækker Coca-Cola fremfor Jolly Cola. Ved at vise fokusgruppen en reklamefilm for begge mærker og ved at lade folk smage og røre de to produkter, fremkommer en god diskussion om, hvad der er motiverne for valget af det ene produkt fremfor det andet. Således kan man få en ide om, hvordan man skal tilrette sit produkt, hvis man vil vinde markedsandele.

Forskellen på reklamer og IT-systemer
Der er en stor forskel på de produkter, som reklamebranchen normalt tester med fokusgrupper og på de produkter, som man tester i usability-sammenhæng. Skal man afgøre, hvor sød eller bitter en Jolly Cola skal være, serverer man blot 3 eller fire forskellige udgaver af produktet for fokusgruppen. Herefter vil man kunne afgøre, hvilken udgave af sodavanden forbrugerne foretrækker.
    Når det kommer til brugervenligheden på et website har vi imidlertid med en helt anden sag at gøre: Uanset om brugerne siger, at de synes, websitet ser godt og brugbart ud, er det på ingen måde en garanti for, at brugerne faktisk kan bruge websitet i en situation, hvor de sidder foran computeren.

Metodiske problemer med fokusgrupper som usabilityevaluering
Hvis man prøver at benytte sig af fokusgrupper for at evaluere et produkt med henblik på usability, er der tre grundlæggende og afgørende problemer, man skal være opmærksom på:

1. Folk siger det, som de tror mødelederen gerne vil høre, medmindre han har gjort det meget tydeligt, at den skinbarlige sandhed skal frem. Hvis brugerne præsenteres for et færdigt udseende system, vil de desuden have tendens til kun at komme med forslag til småforbedringer snarere end at tænke helt forfra.

2. Folk vil have en tendens til at sige det, som er det mest socialt accepterede i gruppen. Man får således afdækket den laveste fællesnævner, som gruppen kan forhandle sig frem til. Unikke behov for gruppens individer vil have en stærk tendens til at blive overset.

3. Alle former for uartikulerede behov eller oplevelser bliver ikke afdækket. Folk fortæller med andre ord om, hvad de tror, de gør istedet for at fortælle, hvad de faktisk gør. Det er ikke fordi folk her prøver at lyve eller snyde dig. Mennesker er blot indrettet sådan, at vi efterrationaliserer om vores handlinger samtidig med, at vi ikke er bevidste om alt, vi foretager os.

Desuden knytter der sig en række problemer til at fastholde de data, som bliver genereret i en fokusgruppediskussion. Ved en traditionel brugertest eller et interview har man den store fordel, at begge situationer ofte vil være langt mere strukturerede end fokusgruppediskussioner. Selvom der er en plan for, hvad fokusgruppediskussionen skal igennem, er der en tendens til, at gruppen bliver meget selvstyrende. Det er således ofte meget svært efterfølgende at analysere det materiale, som man har noteret, optaget eller videofilmet for at fastholde gruppediskussionen. Et råd kan være, at mødelederen efter mødet kort opsummerer gruppens stemning i forhold til produktet og desuden uddyber med nogle sigende citater af deltagerne. Det kan være yderst ressourcekrævende at analysere mødet i dybden, da det netop er ustruktureret af natur.

Fordele ved fokusgrupper som usabilityevaluering
Man skal passe på ikke helt at forkaste muligheden for, at fokusgrupper kan være givtige i et IT-projekt. Fokusgrupper er en velafprøvet metode til at evaluere produkter, det er blot vigtigt at man husker på, hvad metoden er beregnet til.

• Fokusgrupper kan frembringe mere emotionelle diskussioner end traditionelle usabilitytests. Skal du f.eks. afgøre hvorvidt et brandingsite for Mercedes giver det rigtige indtryk, så kan en fokusgruppe være en mulighed. (Men glem ikke, at rigtige brugertests er nødvendige for at afgøre, om brugerne faktisk kan navigere igennem brandingsitet)

• Fokusgrupper kan være nyttige, hvis man vil have folk til at fortælle om længere tids brug af et system, som man ikke har tid til at observere. Husk dog, at folk kun fortæller, hvad de husker, og ikke hvad de faktisk har gjort.

• Hvis fokusgrupper er den eneste accepterede form for brugerinddragelse i din organisation kan du drage nytte af visse brugerinputs fra fokusgrupperne. Det er dog essentielt at holde sig for øje, at ingen data kan være bedre end fejlbefængte data. Netop fordi der er afgørende forskel på, hvad folk gør og hvad de siger, må du aldrig tro, at et IT-system er brugervenligt blot fordi dine fokusgrupper er nået frem til dette igennem en diskussion af materialet.

Set ud fra et økonomisk synspunkt er det i langt de fleste tilfælde mere givtigt primært at benytte sig af brugertests og interviews istedet for fokusgrupper. Man undersøger herved kun én person ad gangen. Selvom et møde med en fokusgruppe kan holdes på et par timer, kan det tage lang tid at arrangere, fordi så mange mennesker skal mødes samtidig. Skal resultatet være pålideligt, skal der som sagt mere end et par grupper til, og det betyder, at man skal have 25-30 mennesker inddraget, hvor 5 brugertests (som ofte er tilstrækkeligt) kun kræver ca. 5 brugere inddraget.

Litteratur om fokusgrupper i forbindelse med usability:

• Molich, Rolf: Brugervenligt webdesign. Teknisk Forlag, 2000. S. 185-160.
• Nielsen, Jakob: The Use and Misuse of Focus Groups. 1997.
• Sullivan, Patricia: Multiple methods and the usability of interface prototypes: The complementary of laboratory observation and focus groups. ACM 1991, p. 106-112.

• Pine, Joseph and James H. Gilmore: Focus-Pocus. April/May 2001.