Logo Jens Hofman Hansens hjemmeside
Logo webdezign.dk > Design > BeoPlayer 0.8 og brugervenlighed
BeoPlayer 0.8: Fravær af brugervenlighed

Jeg har altid været fascineret af Bang & Olufsens industrielle design. Fjernsyn, stereoanlæg og højttalere er en fryd at se på og bruge. Bang & Olufsen har fået et godt omdømme, fordi deres produkter er smukke, men ikke mindst også fordi deres produkter er nemme at bruge. En række kompetente mennesker, der arbejder med brugervenlighed, er ansat ved B&O. Jeg har hørt, at inden f.eks. et fjernsyn sættes på markedet, er det igennem lange brugertests for at sikre, at der ikke er ulogiske funktioner, som brugeren ikke forstår.

Inden du læser videre kan du evt. læse om ophavsret til billeder og mp3-filer i forbindelse med denne artikel.

Et helt nyt produkt
Ikonet for BeoPlayer B&O arbejder netop nu på et helt nyt produkt kaldet BeoPlayer. Til forskel fra tidligere produkter er BeoPlayer ikke en fysisk genstand men et stykke software til at afspille mp3-filer på computeren. Jeg har afprøvet programmet i en prerelease, og jeg blev virkelig skuffet. Jeg forventede en afspiller, der var nem at bruge men blev overvældet af forvirring og forstyrrende effekter. Inden jeg skrev denne artikel, besluttede jeg mig for at gennemføre en lille brugertest af playeren. Hos brugeren oplevede jeg nøjagtigt samme reaktion. Forvirring og frustration over brugen af BeoPlayer.

Under udarbejdelsen af denne artikel blev BeoPlayer 0.9 offentliggjort. Nogle af tingene, som jeg beskriver, har ændret sig, og det har jeg noteret løbende i artiklen. Eksemplerne siger dog noget om, hvordan man skal eller ikke skal designe et computerprogram. Jeg er altså opmærksom på, at der kan ske mange ting, inden den endelige udgave er færdig. Der er dog nogle grundlæggende ting, som ikke lader til at være midlertidige, og som er særdeles svære for brugeren at benytte. De kommende versioner af BeoPlayer incl. version 0.9 vil danne grundlag for en lille artikelserie her på webdezign.dk.

Lækker grafik er ikke nok
    Playeren i fuldskærms-mode. Klik for fuld størrelse.
BeoPlayer i fuldskærms-mode (formindsket illustration). Et kontrolpanel/fjernbetjening ligger til højre, playlisten til venstre, detaljer om det aktuelle nummer i midten. Øverst kan en bjælke med valgmuligheder dukke op. Her kan man vælge, om man vil sortere efter kunstner, album, sangtitler, etc. Se evt. skærmbilledet i fuld størrelse.

BeoPlayer lever for så vidt ved første øjekast op til Bang & Olufsens ideal om enkelhed og stilrene linier. Der er adskillige fejl i programmet, men det er selvfølgelig fordi, det endnu ikke foreligger i en endelig udgave. Grunden til, at jeg påpeger en række problemer med brugervenligheden på nuværende tidspunkt, skal derfor findes et andet sted. Jeg mener nemlig, at nogle af de ting, som lader til at være meget gennemarbejdede, er designet ud fra det forkerte grundlag.

Metaforik
Metaforer i computerprogrammer er beviseligt en pædagogisk og meget anvendelig strategi for at lave et anvendeligt computerprogram, da de kan få brugeren til at forstå avancerede ting via repræsentationer af ting, han kender i forvejen. Et klassisk eksempel på en metafor, der virker rimeligt godt, er Apple Macintosh's papirkurv, der sletter filer fra harddisken, når man trækker dem henover papirkurvsikonet.

BeoPlayer er B&O's første computerprogram, og det ses tydeligt, at de har vanskeligt ved at slippe traditionen for at designe fysiske genstande. Programmet benytter sig således i udpræget grad af fjernbetjenings-metaforik og en designtankegang, der i det hele taget lægger sig op af industrielt design, som B&O er rigtig gode til. Desuden har valget af metafor nok hængt sammen med, at det er ideen, at den fysiske fjernbetjening (hvis man har én) skal influere på programmet, hvis man vælger at koble computeren sammen med sit øvrige B&O-udstyr. Allerede her mener jeg, at B&O har valgt forkert. Man kunne godt benytte en fysisk fjernbetjening til at betjene sit computerprogram uden at afbilde fjernbetjeningen på skærmen.

Den fysiske fjernbetjening.

Den fysiske fjernbetjening.

     Fjernbetjeningen repræsenteret på skærmen.

Fjernbetjeningen repræsenteret på skærmen.

  
Ligheden er slående, og det er tydeligt, at der er tænkt grundigt over en overenstemmelse mellem den fysiske fjernbetjening og kontrolpanelet på skærmen. Men metaforen holder ikke i faktisk brug. Fysiske apparater og software er to forskellige medier, og det skal man tage højde for i designprocessen.

Når metaforikken bryder sammen
[Tilføjelse: De kommende pointer er stadig højest aktuelle i den nuværende version 0.9.]

Macintosh's papirkurvsmetafor bryder sammen i det øjeblik, man skal have diskette ud af diskdrevet: Den skal trækkes ned i papirkurven. Men disketten bliver ikke slettet, den bliver skubbet ud af diskettedrevet.

Problemet er virkeligt grelt i BeoPlayers tilfælde. Metaforen kommer til at virke meget hæmmende, hvilket min brugertest viste adskillige eksempler på. Et godt eksempel er valg af næste nummer på playlisten.

På den fysiske fjernbetjening er denne funktion logisk og intuitiv: For at vælge næste nummer eller cd trykker man blot på knappen med en pil opad. Opad eller fremad afhængigt af hvordan fjernbetjeningen holdes virker meget logisk.

De store problemer kommer, når det samme sker på computerskærmen. Her har vi nemlig pludselig en visuel playliste til forskel fra det fysiske stereoanlæg. For at vælge næste nummer er det helt oplagt, at man trykker på pilen, der peger nedad: Man vil flytte den markerede bjælke et trin ned, man vil høre sangen, der ligger under den aktuelle:

Pil ned vælger FORRIGE nummer

B&O har imidlertid valgt at overføre den fysiske fjernbetjenings funktionalitet direkte til computerprogrammet: For at vælge næste nummer skal man trykke på, pilen der peger op. Hører du aktuelt nummeret "In The Snow" (se illustrationen herover) og vil høre "Friday Night", trykker du altså på Pil op. Dette er ekstremt ulogisk og en af de mest grelle tilfælde. I brugertesten blev dette kommenteret som "Himmelråbende vanskeligt at bruge", da personen opdagede, at der var et eller andet helt galt. Problemet bliver desuden meget værre, når listerne bliver lange og kompleksiteten stiger.

Selvom B&O's designhold måske kan argumentere for, at overførslen af fjernbetjeningens funktionalitet er logisk, tvivler jeg kraftigt på, at det slår an i det for B&O nye medie. Det er en fuldstændigt fastlåst konvention, at pil ned vælger næste element på en liste. Tænk bare på, hvordan filbrowsere, scrollbars, combobokse, menuer og mange andre standardelementer virker på computere.

Minimalismen er ulogisk
[Tilføjelse: Version 0.9 har rettet op på en del af den problematik, som beskrives i det følgende. Dette vil blive gennemgået i en kommende artikel.]

Bang & Olufsens minimalistiske design kommer til at virke yderligere hæmmende på brugen af BeoPlayer. Pilene på kontrolpanelet og det enkeltstående ord er ikke til at forstå. Hvis man ejer den fysiske fjernbetjening, har man måske lært funktionen, men dette betyder ikke, at B&O ikke kan lave et brugervenligt computerprogram. Hvad betyder f.eks. ordet "Go" på kontrolpanelet? Det betyder "Play" eller "Pause", alt afhængigt af hvad BeoPlayer er i gang med. Min morale er: Når der nu er mulighed for at skrive "Play" og evt. skifte det ud til "Pause" på computerskærmen i modsætning til den fysiske fjernbetjening, hvorfor så ikke gøre det? Brugeren har ikke en chance for at gennemskue hvad GO betyder. For mig at se, er der ikke den store lighed mellem betydningen af "Go" og "Pause".

Total forvirring
[Tilføjelse: Version 0.9 har ændret elementernes placering i forhold til det, der beskrives i det følgende. Jeg tager fat på det nye design i den kommende artikel.]

Et lignende problem jeg stødte på selv og i brugertesten er, når brugeren skal lukke en række paneler, der deler skærmen op i tre lodrette felter. For hvert felt, der kommer frem, kommer en tilsvarende knap til at lukke vinduet:

Tre forskellige knapper med logisk set samme funktion

Der kan listes mange problemer ved denne måde at lukke vinduer på. Grundlæggende spørger jeg, hvorfor man ikke har valgt at benytte sig af Windows og Macintosh's konventionelle metode: En firkant med et kryds i øverste højre hjørne af vinduet.

Dernæst: Hvis man vælger at lave en knap, der ikke er fysisk forbundet med vinduet, der skal lukkes, hvorfor så ikke kalde den noget entydigt? Hvad er forskellen på Exit, Hide og Close? Brugeren troede, at Exit lukkede programmet ned. Det er ikke tilfældet. Exit lukker som de to andre knapper blot et panel.

Og det store spørgsmål: Hvis du ville lukke panelet yderst til højre på skærmen, hvilken knap ville du så vælge? Hvis du vælger at trykke Hide, er svaret korrekt. Der er altså ikke engang overenstemmelse mellem knappernes placering og panelernes placering. Eneste indikation får man, hvis man fører musen over en knap:

En pil, der ikke giver den store mening

Pilen der peger op er imidlertid ubrugelig. Den siger intet om, at info-panelet skal lukkes. Grunden til, at pilen peger op er, at panelet effektfuldt vil glide opad, når det lukkes. De andre paneler glider hhv. til højre og venstre, hvorfor de er blevet markeret med tilsvarende pile.

Exit/Hide/Close er endnu et eksempel på, at B&O har tænkt alt for "fysisk" i deres design. På et stereoanlæg ville man måske kunne se, hvilken vej lågen ville forsvinde i, og det ville måske ikke være muligt at sætte luk-knappen på selve panelet. Men den mulighed har man altså på computeren. I det mindste kunne man have forsynet knapperne med alternativtekster, så brugeren ved, hvad der vil ske, inden han trykker. Før musen henover de tre knapper i dette eksempel, jeg har lavet:

Hide Play List
Hide Favourites List
Hide Info Panel

Det er en halv løsning, men bedre end ingenting. Alternativtekster lader i det hele taget til at være en ting, som B&O har ignoreret helt i designet. På fjernbetjeningen ville de hælpe yderligere på forståeligheden.

Der er masser at tage fat på
Min egen brug af BeoPlayer og den ene brugertest resulterede i halvanden sides liste over ting, der er svære at forstå i programmet. Her har jeg kun illustreret et par af de grundlæggende problemer, der er med BeoPlayer. Mit råd til B&O er, at hvis programmet skal være anvendeligt, skal man lægge tankegangen om en fysisk genstand fra sig og i stedet se på hvilke konventioner, der er for udformning af brugergrænseflader på computerskærme. For dette er der an lang tradition at trække på, som B&O ikke behøver eller kan lave om på. Programmer, der har bygget på en overdrevet brug af metaforer, er ikke slået igennem. Sidst var det Apple's QuickTime-player, der var opbygget som en fysisk ting. Playeren er blevet stærkt modificeret nu.

Jeg er spændt på at afprøve den næste version af BeoPlayer, som forhåbentlig vil være væsentlig bedre end den nuværende Prerelease. Jeg hører gerne fra Bang & Olufsen eller andre brugere, der har kommentarer til denne artikel.

[Tilføjelse: Det lader til at version 0.9 allerede har rettet op på nogle designbommerter. Jeg vil brugerteste denne udgave og forfatte en ny artikel. Min vurdering er, at der stadig er store problemer i version 0.9.]

Relaterede links

  • Er du interesseret i selv at prøve BeoPlayer, er der mulighed for information og gratis download på www.beoplayer.com.

  • Interface Hall of Shame berører mange af de aspekter jeg har været inde på i denne artikel: "Selecting the wrong control for a task", "Terminology" og "Metaphors".

  • Kommentarer til artiklen fra en tidligere medarbejder på B&O.

Kontakt mig

Dit navn (og evt. e-mail):


Dine kommentarer:




Udgivet 10. april 2001. Revideret 11. april 2001.
Jens Hofman Hansen,
Dette dokument: http://www.webdezign.dk/design/beoplayer.htm