| Jens Hofman Hansens hjemmeside | |
| webdezign.dk > Design > BeoPlayer 0.8 og brugervenlighed | |
|
BeoPlayer 0.8: Fravær af brugervenlighed
Jeg har altid været fascineret af Bang & Olufsens industrielle design. Fjernsyn, stereoanlæg og højttalere er en fryd at se på og bruge. Bang & Olufsen har fået et godt omdømme, fordi deres produkter er smukke, men ikke mindst også fordi deres produkter er nemme at bruge. En række kompetente mennesker, der arbejder med brugervenlighed, er ansat ved B&O. Jeg har hørt, at inden f.eks. et fjernsyn sættes på markedet, er det igennem lange brugertests for at sikre, at der ikke er ulogiske funktioner, som brugeren ikke forstår. Inden du læser videre kan du evt. læse om ophavsret til billeder og mp3-filer i forbindelse med denne artikel.
Et helt nyt produkt Under udarbejdelsen af denne artikel blev BeoPlayer 0.9 offentliggjort. Nogle af tingene, som jeg beskriver, har ændret sig, og det har jeg noteret løbende i artiklen. Eksemplerne siger dog noget om, hvordan man skal eller ikke skal designe et computerprogram. Jeg er altså opmærksom på, at der kan ske mange ting, inden den endelige udgave er færdig. Der er dog nogle grundlæggende ting, som ikke lader til at være midlertidige, og som er særdeles svære for brugeren at benytte. De kommende versioner af BeoPlayer incl. version 0.9 vil danne grundlag for en lille artikelserie her på webdezign.dk.
Lækker grafik er ikke nok
Metaforik BeoPlayer er B&O's første computerprogram, og det ses tydeligt, at de har vanskeligt ved at slippe traditionen for at designe fysiske genstande. Programmet benytter sig således i udpræget grad af fjernbetjenings-metaforik og en designtankegang, der i det hele taget lægger sig op af industrielt design, som B&O er rigtig gode til. Desuden har valget af metafor nok hængt sammen med, at det er ideen, at den fysiske fjernbetjening (hvis man har én) skal influere på programmet, hvis man vælger at koble computeren sammen med sit øvrige B&O-udstyr. Allerede her mener jeg, at B&O har valgt forkert. Man kunne godt benytte en fysisk fjernbetjening til at betjene sit computerprogram uden at afbilde fjernbetjeningen på skærmen.
[Tilføjelse: De kommende pointer er stadig højest aktuelle i den nuværende version 0.9.] Macintosh's papirkurvsmetafor bryder sammen i det øjeblik, man skal have diskette ud af diskdrevet: Den skal trækkes ned i papirkurven. Men disketten bliver ikke slettet, den bliver skubbet ud af diskettedrevet. Problemet er virkeligt grelt i BeoPlayers tilfælde. Metaforen kommer til at virke meget hæmmende, hvilket min brugertest viste adskillige eksempler på. Et godt eksempel er valg af næste nummer på playlisten. På den fysiske fjernbetjening er denne funktion logisk og intuitiv: For at vælge næste nummer eller cd trykker man blot på knappen med en pil opad. Opad eller fremad afhængigt af hvordan fjernbetjeningen holdes virker meget logisk. De store problemer kommer, når det samme sker på computerskærmen. Her har vi nemlig pludselig en visuel playliste til forskel fra det fysiske stereoanlæg. For at vælge næste nummer er det helt oplagt, at man trykker på pilen, der peger nedad: Man vil flytte den markerede bjælke et trin ned, man vil høre sangen, der ligger under den aktuelle:
B&O har imidlertid valgt at overføre den fysiske fjernbetjenings funktionalitet direkte til computerprogrammet: For at vælge næste nummer skal man trykke på, pilen der peger op. Hører du aktuelt nummeret "In The Snow" (se illustrationen herover) og vil høre "Friday Night", trykker du altså på Pil op. Dette er ekstremt ulogisk og en af de mest grelle tilfælde. I brugertesten blev dette kommenteret som "Himmelråbende vanskeligt at bruge", da personen opdagede, at der var et eller andet helt galt. Problemet bliver desuden meget værre, når listerne bliver lange og kompleksiteten stiger. Selvom B&O's designhold måske kan argumentere for, at overførslen af fjernbetjeningens funktionalitet er logisk, tvivler jeg kraftigt på, at det slår an i det for B&O nye medie. Det er en fuldstændigt fastlåst konvention, at pil ned vælger næste element på en liste. Tænk bare på, hvordan filbrowsere, scrollbars, combobokse, menuer og mange andre standardelementer virker på computere.
Minimalismen er ulogisk
Total forvirring
Der kan listes mange problemer ved denne måde at lukke vinduer på. Grundlæggende spørger jeg, hvorfor man ikke har valgt at benytte sig af Windows og Macintosh's konventionelle metode: En firkant med et kryds i øverste højre hjørne af vinduet. Dernæst: Hvis man vælger at lave en knap, der ikke er fysisk forbundet med vinduet, der skal lukkes, hvorfor så ikke kalde den noget entydigt? Hvad er forskellen på Exit, Hide og Close? Brugeren troede, at Exit lukkede programmet ned. Det er ikke tilfældet. Exit lukker som de to andre knapper blot et panel. Og det store spørgsmål: Hvis du ville lukke panelet yderst til højre på skærmen, hvilken knap ville du så vælge? Hvis du vælger at trykke Hide, er svaret korrekt. Der er altså ikke engang overenstemmelse mellem knappernes placering og panelernes placering. Eneste indikation får man, hvis man fører musen over en knap:
Pilen der peger op er imidlertid ubrugelig. Den siger intet om, at info-panelet skal lukkes. Grunden til, at pilen peger op er, at panelet effektfuldt vil glide opad, når det lukkes. De andre paneler glider hhv. til højre og venstre, hvorfor de er blevet markeret med tilsvarende pile. Exit/Hide/Close er endnu et eksempel på, at B&O har tænkt alt for "fysisk" i deres design. På et stereoanlæg ville man måske kunne se, hvilken vej lågen ville forsvinde i, og det ville måske ikke være muligt at sætte luk-knappen på selve panelet. Men den mulighed har man altså på computeren. I det mindste kunne man have forsynet knapperne med alternativtekster, så brugeren ved, hvad der vil ske, inden han trykker. Før musen henover de tre knapper i dette eksempel, jeg har lavet: Det er en halv løsning, men bedre end ingenting. Alternativtekster lader i det hele taget til at være en ting, som B&O har ignoreret helt i designet. På fjernbetjeningen ville de hælpe yderligere på forståeligheden.
Der er masser at tage fat på Jeg er spændt på at afprøve den næste version af BeoPlayer, som forhåbentlig vil være væsentlig bedre end den nuværende Prerelease. Jeg hører gerne fra Bang & Olufsen eller andre brugere, der har kommentarer til denne artikel.
[Tilføjelse: Det lader til at version 0.9 allerede har
rettet op på nogle designbommerter. Jeg vil brugerteste denne udgave og
forfatte en ny artikel. Min vurdering er, at der stadig er store problemer i
version 0.9.]
Kontakt mig
Udgivet 10. april 2001. Revideret 11. april 2001. Jens Hofman Hansen, Dette dokument: http://www.webdezign.dk/design/beoplayer.htm |
||||||||||